I mere end otte år har jeg været præst her i sognet. Min mand og jeg kendte ikke meget til Fyn, da vi flyttede herover og slet ikke Rønninge og Langeskov. Det var et eventyr for os. Og vi har aldrig fortrudt det. Rønninge Kirke er blevet vores kirke gennem årene. Vi er blevet gift i Rønninge Kirke. Begge vores døtre er blevet døbt i Rønninge kirke. Ja, det har været nogle skelsættende og begivenhedsrige år i vores liv. Og vi har kun godt at sige om de år og alle de mennesker, vi har mødt her. Men nu er tiden her slut.
Den 1. september tiltræder jeg embedet som sognepræst ved Dyssegårdskirken i Hellerup nord for København, og i skrivende stund er vi så småt ved at pakke hjemmet i Rønninge præstegård ned. Det er på mange måder vemodigt. Men samtidig glæder vi os til at komme tættere på vores nærmeste familie, som alle er bosat på Sjælland.
Vi har som familie meget at takke for, og jeg har som præst endnu mere at takke for. Ja, hvor skal jeg egentlig begynde?