Disney Julekoncert 2022

Disney SlotFind julestemningen frem med julekoncert

Lørdag den 3. december kl. 15.00 er det tid til at fyre helt op for julestemningen, og i Rønninge kirke gør vi det med den årlige juletradition – Disney julekoncert.

Vi spiller og synger de bedste og kendteste hits med nostalgiske afstikkere til gamle dages klassikere. Til denne julekoncert er det sopran, Camilla Button, og baryton, Mikkel Baungaard Thomsen, der sørger for sangen og som altid kirkens organist, Camilla Sibani, ved klaveret.

Vi spiller og synger de bedste og kendteste hits med nostalgiske afstikkere til gamle dages klassikere. Efter koncerten er der saftevand, gløgg og æbleskiver til alle i Grubehuset.

Alle børn opfordres til at tage en tegning med af deres yndlings Disney figur, som vi hænger op i kirken inden koncerten. Vi kvittere med en slikkepind.

Hvem er Camilla Button?

Camilla Button debuterede fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i november 2019 ved en koncert i Musikhuset Aarhus udført i samarbejde med Randers Kammerorkester. Hun har denne sommer igen haft fornøjelsen af at synge med orkestret i opsætningen af “Dyrets År – 1666” på Aarhus Sommeropera.

I 2021 medvirker Camilla i “Farinelli” af Emil Reesen, som bliver opført rundt på landets musikteatre af operakompagniet Guidopera.

Camilla assisterer i Det Kongelige Operakor, Den Jyske Operas Kor og DR KoncertKoret.

Camilla har ved et par projekter fået lejlighed til at synge med vokalensemblet Ensemble Edge som beskæftiger sig med ny musik og har base i Aarhus. Bl.a. det fantastiske værk The Little Match Girl af David Lang som er baseret på H. C. Andersens fortælling, Den Lille Pige med Svovlstikkerne.

I sin studietid har Camilla optrådt som solist med Prinsens Musikkorps og med Aarhus Symfoniorkester efter at have vundet to af DJMs interne konkurrencer, og hun modtog i 2017 Viggo Makwarth’s og Hustru Veronika Makwarth’s Musiklegat. Derudover har Camilla medvirket i en række af konservatoriets operaproduktioner, heriblandt titelrollen Grete i Hans & Grete af E. Humperdinck.

 

Opvæksten

Camilla Button (pigenavn: Løvstad) blev i 1988 født ind i en kristen familie, som jævnligt bidrog med musikalske indslag i kirken. Allerede som 4-årig stillede Camilla op sammen med sine søskende og sang og spillede klaver. Senere blev klaveret erstattet af en violin som hun fik mange glæder ud af, blandt andet fællesskabet med andre børn i det såkaldte “Mariager Byorkester”.

I teenageårene sang Camilla i kirkekor samt i et band med 5 gymnasievenner. Hun elskede at synge og optræde, men havde endnu ikke overvejet at gøre musik til sin levevej.

Som 17-årig fik Camilla ideen til at modtage undervisning i klassisk sang efter at have set en operakoncert i fjernsynet. Hun modtog de første år undervisning hos Elsebeth Dreisig og Jens Krogsgaard som begge var solister ved Den Jyske Opera. Det var meget inspirerende og motiverende for Camilla at arbejde med så dygtige sangere. Hun besluttede sig for at prøve sit sangtalent af og søgte på MGK og sidenhen musikkonservatoriet. Camilla debuterede fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium i november 2019.

 

Hvem er Mikkel Baungaard

Mikkel Baungaard Thomsen er en lys baryton.

Siden 2013 har han arbejdet professionel som sanger i folkekirken. Først startede han som kapelsanger i Randers og var også forbi i Østbirk og Mariagerfjord. Mikker har derudoveren lang baggrund indenfor amatørteater, og gik fra 2015-2017 på talent linjen på Randers Egnsteater. At forene det fysiske udtryk fra teater samt det billedskabende univers fra sang har altid været en stor prioritet.

I 2017 vandt han 1. præmien i klassisk sang ved Unge Sangere konkurrences i Ikast samt den Jyske Operas pris. Samme år startede han på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han påbegyndte sin bachelor hos Lars Thodberg Bertelsen, og afsluttede denne uddannelse her i 2022. I 2021 fik han Ejnar Hansen prisen fra Det Jyske Musikkonservatorium.

 

Del budskabet ;-)