Nikolai Frederik Severin Grundtvig var en dansk teolog, præst, titulærbiskop, forfatter, digter, skolemand, filosof, historiker, debattør og politiker. Grundtvig blev født den 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg og døde den 2. september 1872 i København og blev begravet på Claras Kirkegård, godt 89 år gammel.
Forfatterskab
Grundtvig havde store ambitioner om at blive forfatter. Tilsyneladende var han uden egentlige evner for den karriere som forfatter, han drømte om. Han skrev meget i sine tidligste år, men intet af det blev trykt. Det forandrede sig, da han blev huslærer på herregården Egeløkke på Langeland. Grundtvig forelskede sig, men det var ikke gensidig. Dog vækkede forelskelsen et passioneret følelsesliv i Grundtvig. Et følelsesliv som aldrig siden forlod ham, skønt han gik igennem en række forandringer i de næste mange år. Det førte dog til hans første offentliggjorte arbejde »Lidet om Sangene i Edda« skrevet i 1806.
Grundtvig som præst
I juni 1821 bliver Grundtvig sognepræst i Præstø Kirke og flytter til Præstø. Der bliver han ikke længe da han allerede i 1822 bliver forflyttet til København for at blive kapellan i Vor Frelsers Kirke. Omkring 1826 nedlagde Grundtvig sit embede ved Vor Frelsers kirke pga. en injuriesag der var mod ham og som han efterfølgende tabte.
Højskolen
Grundtvig er også kendt som manden bag højskolen. Spørgsmålet om uddannelse optog Grundtvig af mange omgange igennem hans liv. Han udviklede sine skoletanker i flere skrifter. Hans skoletanker blev ikke til noget for nogle af Højskolerne bliv ikke til noget før nogle af hans følgere, og Christian Flor åbner den første folkehøjskole i Rødding i 1844. Udover højskolen fik Grundtvigs tanker om folkeoplysning også stor indflydelse på almueskolen, det der senere blev til folkeskolen.
Salmedigteren
Grundtvigs salmedigtning var længe undervejs. Hans første salme af betydning er barnesalmen »De hellige tre Konger« som han senere ændrede til »Dejlig er den himmel blå«. Den kendte julesalme som i 1810 udkom i en lang version med 19 vers, og i 1853 den version med 7 vers vi synger i kirken og omkring juletræet i dag. Til denne dejlige samle er der 3 forskellige melodier. Den vi kender fra kirken J.G. Meidells melodi, fra 1846. Så er der også C.E.F. Weyse melodi (årstal ukendt) og Thomas Laubs melodi fra 1914.
Grundtvig skrev i alt omkring 1500 salmer som »Nu falmer skoven trindt om land«, »Et barn er født i Betlehem«, »Det kimer nu til julefest«, »I al sin glans nu stråler solen« og »Vær velkommen, Herrens år«. Langt hovedparten af Grundtvigs salmer, er skrevet efter midten af 1830‘erne. Grundtvigs første store salmesamling Sang-Værk til den Danske Kirke (1836-1837), med i alt 401 salmer kom i stand, da hans gode ven og beundrer Gunni Busck stillede midler til rådighed, så Grundtvig kunne koncentrere sig alene om salmedigtningen.
Grundtvigs salmedigtning har sammen med hans skoleskrifter haft en meget stor betydning for den danske kultur. Den mægtig store salmeproduktion har været stærkt medvirkende til at forme den danske nationalitets og kristendomsforståelse.