Jeg ved hvor der findes en have så skøn!

Flaget var til tops i præstegårdshaven 2. pinse dag. Alle var klar til festdag med lystig toner fra ”Svøbsk” og kaffe på kanden. For pinsen er faktisk kirkens fødselsdag. Og som på alle andre fødselsdage inviterer ”fødselsdagsbarnet” til fest, for at fejre fællesskabet.

Meget apropos var frilufts gudstjenestens første salme ”I alt sin glans nu stråler solen” – for det gjorde den virkelig! Den strålede så meget, at Arendse måtte tilstå, at de bange anelser hun havde haft, for at dagen ville byde på regn og storm, fuldstændig kom til skamme. Så da Maren og Jørgen spillede op til ”Jeg ved hvor der findes en have så skøn”, fornemmede man virkelig den smukke præstegårdshavens idyl, og hvor dejligt et land vi lever i.

Arendses prædiken tog udgangspunkt pinsens budskab, om den glædesrus disciplene befandt sig i, da de pludselig følte sig i stand til at samtale med fremmede på alle mulige sprog. En berusende stemning som blev sammenlignet med Thomas Vinterbergs seneste film ”Druk”, hvor en gruppe gymnasielærer iværksætter et eksperiment; – om hvorvidt en alkohol beruselse, vil gøre dem til bedre formidlere, – mere åbne og nærværende i deres undervisning.

Billede af Svøbsk

Efter gudstjenesten blev der budt på kaffe og chokolade muffins til Svøbsk’s livsglade musik.

Del budskabet ;-)