Et Kirkeår er kredsen af søn- og helligdage samt evt. helgendage med forordnet gudstjeneste igennem et år. Den sidste søndag i et kirkeår er således søndagen før 1. søndag i advent. Hvilket betyder, et nyt kirkeår træder i kraft 1. søndag i advent.
Til dem der undre sig over at kirkebladet ikke følger et kalenderår. Ja, så findes svaret her. Kirkebladet følger kirkeåret.
Sidste søndag i kirkeåret, navn på helligdag, blev indført med Den danske alterbog af 1992 (se alterbog), der erstatter den 22.-27. og sidste søndag efter trinitatis (se trinitatis-tid), og dermed er søndagen før første søndag i advent (se advent), som er den første søndag i det ny kirkeår.
Derved følger kirkeåret det samme mønster hele året. For at skabe et bedre overblik er der således lavet et årshjul for de Danske Kirker. Et årshjul hvor kan man se rækkefølgende på søn- og helligdage samt evt. helgendage med forordnet gudstjeneste igennem et år.
Alterbog
Alterboger er en liturgisk håndbog, der især indeholder bønner (se kollekt) og bibelske læsninger til gudstjenester på kirkeårets søn- og helligdage. Betegnelsen anvendes kun i Danmark og Norge, men tilsvarende bøger findes siden 600-tallet i de fleste kristne kirker. Den første alterbog på dansk blev udgivet i 1556 af biskop Peder Palladius. Til hver søn- og helligdag var der en epistel og et evangelium, og den indeholdt desuden ritualer for nadver, dåb og brudevielse. Efter flere mellemliggende udgaver blev alterbogen i 1885 udvidet med en anden tekstrække.
I 1992 autoriseredes en ny udgave med titlen Den danske alterbog; den indledes med højmesseordning og indeholder to tekstrækker med tre bibelske læsninger til hver søn- eller helligdag. Af ændringer til kirkeåret kan nævnes, at søndagen før septuagesima bliver betegnet sidste søndag efter helligtrekonger og søndagen før første søndag i advent sidste søndag i kirkeåret; den 26. december skal altid betegnes 2. juledag, hvilket kan få indflydelse på julesøndag. Desuden er juleaften, 24. december, ikke en helligdag, men der skal holdes gudstjeneste.
Trinitatis-tid
Trinitatis-tiden er den periode i kirkeåret, der følger efter trinitatis søndag (Hellig Trefoldigheds fest), dvs. søndag efter pinse, og går frem til advent, det kirkelige nytår. Den liturgiske farve i denne del af kirkeåret er grøn. Søndagene kaldes i lutherske kirker søndage »efter trinitatis«, i den katolske kirke tælles de som søndage »efter pinse«.
Advent
Adventstiden er den periode i kirkeåret, der forbereder festen for Jesu fødsel. Advent omfatter de fire søndage forud for 25. december; den første søndag indleder kirkeåret.
Kilder:
Villadsen, Holger: alterbog i Den Store Danske på lex.dk
Rasmussen, Uffe: sidste søndag i kirkeåret i Den Store Danske på lex.dk
Harbsmeier, Eberhard: trinitatis-tid i Den Store Danske på lex.dk
