Kristi himmelfart

Kristi himmelfart falder 40 dage efter påske og ti dage før pinse, og markers som en helligdag i Danmark. Dagen falder altid på en torsdag, – tidligst den 30. april og senest den 3. juni.

Dagen markers som den dag, hvor Jesus forlader sin jordiske krop, og bliver ført til himmels, for dér at sidde ved Guds højre hånd.

Kristi himmelfart er en højtid fyldt med lethed og glæde. I Danmark og flere andre vestlige lande er Kristi himmelfart en helligdag – og måske en anledning til en lille ferie.

Begivenheden omtales bla. i ”Det Nye Testamente” – 1. kapitel af Apostelenes Gerninger. Her berettes det , at den dag hvor Jesus steg til himmels, fortalte han disciplene, at de skulle blive i Jerusalem. Her skulle devente på Helligånden, som ville døbe dem og give dem kraft – den begivenhed som pinse-fejringen er udtryk for.

Ofte fortolkes det, at Jesus ved sin himmelfart tages ud af tid og rum. At han ved sin opstigning til himlen blev allestedsnærværende, – altså; At Jesus er overalt hele tiden!

De tidligste kilder som omtaler fejringen af Kristi himmelfart, stammer fra det fjerde århundrede. Længe før kirken begyndte at fejre Jesus’ fødsel, har den fejret hans himmelfart. For med afslutningen på Jesus’ liv på jorden, kunne historien om fællesskabet af troende, kirken, begynde.

Før i tiden var der tradition for at gå i skoven aftenen før Kristi himmelfart, for at samle bøgegrene, da man var overbevist om, at det ville beskytte én mod hekse.
Ifølge gammel folketro var det ligeledes en god ide, at luft sit tøj på helligdagen, – det ville beskytte tøjet mod møl!

Kristi himmelfart er dermed et vendepunkt i evangeliernes fortælling om Jesus som Guds søn, ligesom julen er det.