Det nye år er så småt kommet i gang, når Rønninge kirke slår dørene op for årets nytårskoncert 2023. Det sker den 18. januar kl. 19.00 i Rønninge kirke.
Vi skal lytte til fantastisk musik fra musicals, operettens og operaens verden, som fremføres af sangerne Julie MeeRa, Jonathan von Schwanenflügel og Frederik Rolin, som virkelig formår at udnytte kirkerummets fantastiske akustik med deres pragtfulde stemmer.
Vi har tidligere ved forskellige lejligheder stiftet bekendtskab med de tre sangere i kirken, og det er virkelig kapable kræfter, som kommer på besøg.
![]() |
![]() |
![]() |
Sopranen Julie MeeRa er uddannet på det Kgl. Teaters Operaakademi. | Tenoren Jonathan von Schwanenflügel er uddannet ved Musikkonservatoriet i Odense. Han har siden fulgt op med en uddannelse på Det Berlinske Opera Akademi. | Frederik Rolin er baryton-sanger og uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har siden studeret på Operaakademiet i København. |
Sangerne akkompagneres af kirkens organist, Camilla Sibani, som i dagens anledning erstatter orglet med kirkens piano, – så der er lagt op til et ”brag” af en nytårskoncert 2023!
Kom og oplev 3 fantastiske sangere som giver en levende oplevelse af opera og musicals.
Der serveres bobler og kransekage efter koncerten, hvor der også er mulighed for at få en snak med sangerne.