Allehelgensgudstjeneste

Billede af bratschist Marie Louise Broholt Jensen som ledsager allehelgensgudstjeneste
Søndag den 6. november kl. 19.00 holder vi allehelgens-gudstjeneste i Rønninge kirke. Ved denne Gudstjeneste mindes vi dem, vi har mistet siden sidste allehelgensgudstjeneste.

Det er en gudstjeneste, der giver plads til erindring og eftertanke. Den minder os om, at vi aldrig er alene om at have mistet. Vi har den tradition, at vi læser navnene op på de mennesker, som er bisat eller begravet fra Rønninge Kirke inden for det sidste år. Derefter vil der være mulighed for at tænde et lys for den afdøde.

Det er en stemningsfuld gudstjeneste, som vil blive ledsaget af bratschist Marie Louise Broholt Jensen.

Marie Louise Broholt Jensen er bratschist og uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hos Prof. Tim Frederiksen og Prof. Lars Anders Tomter, samt på Shanghai Conservatory of Music hos Jensen Horn-Sin Lam.

Hun har optrådt som solist ved flere lejligheder, bla. med Odense Symfoniorkester og Tivolis Symfoniorkester.

 

 

Allehelgensgudtjeneste

Når døden os skiller.

Der er Allehelgensgudtjeneste i Rønninge kirke den 7. november 2021 kl. 19.00

Alle er velkommen til at deltage.

 

Til allehelgen mindes vi de døde

Allehelgen falder altid første søndag i november. Det er en søndag til minde om de døde. Både dem vi selv har mistet og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer.

Gudstjenesten allehelgensdag skaber gennem bønner, salmer og musik et særligt rum til at mindes og sørge over dem, vi har mistet. I mange kirker bliver navnene på dem, som i årets løb er døde, læst op og vi tænder man lys for dem.

Til Allehelgensgudtjeneste i Rønninge Kirke får vi i år besøg af Marie Louise Broholt Jensen. Marie er Bratschist i Nightingale String Quartet og desuden ansat i Odense Symfoniorkester.
Læs mere